PRONSTORF GODS

En verden for sig selv

Landsbyen Pronstorf med dens knap 100 indbyggere ligger i den sydvestlige udkant af naturparken Holstensk Schweiz, tæt på Wardersøen. Landsbyens idylliske karakter har sat sit præg på det adelige lensgods fra det 14. århundrede og den senromantiske kampestenskirke, der blev grundlagt af biskop Vicelin og nævntes første gang i 1198 af pave Innocens III. Pronstorf Gods med det gamle porthus og den store avlsbygning strækker sig rundt om næsten hele landsbyen. Godsanlæggets absolutte stolthed og centrale omdrejningspunkt er den flotte hovedbygning, der kan dateres tilbage til 1728. Hovedbygningen regnes for at være en af de smukkeste barokbygninger i Nordtyskland. Godset tilhørte indtil slutningen af det 19. århundrede familien von Buchwaldt og overgik for godt hundrede år siden til grevefamilien Rantzaus eje.

På et tidspunkt besluttede man sig for at bygge den tidligere ko- og kørestald om, således at faciliteterne kan benyttes til selskabelige og kulturelle arrangementer, og dette har vist sig at være et koncept, der vinder stigende interesse. I tillæg hertil har godsets gæster siden 2010 haft mulighed for at overnatte i porthuset med dets i alt 21 stilfuldt indrettede værelser.

Det traditionelle julemarked på Pronstorf Gods tiltrækker hvert år mange besøgende, og siden 2004 har godset desuden været vært ved adskillige koncerter i forbindelse med Schleswig-Holstein Musik Festival. Udover at drive land- og skovbrug har Pronstorf Gods også specialiseret sig i salg af juletræer og pyntegrønt, og endelig bidrager også udlejning af lejligheder i nogle af godsets sidebygninger samt solcelleanlægget på taget af stakladen til godsets samlede økonomi. ■

Landbrugsdriften

Pronstorf Gods baserer således sin økonomi på forskellige indtægtskilder, men det bærende fundament er, dengang som nu, land- og skovbruget. Af det samlede areal er 650 hektar udlagt til dyrkning af vinterraps, vinterbyg og vinterhvede. Det rationaliserede arbejde udføres af forvalteren og hans to lærlinge, der dog i sommermånederne får ekstra hjælp til at få høsten i hus og gjort jorden klar til næste sæson. Når der er brug for store landbrugsmaskiner, samarbejdes der med omkringliggende maskinstationer.

Skovene (365 hektar) er præget af deres bøgebevoksning, og den naturnære skovdrift sker i eget regi. Også her foretages hugsten af maskinstationernes medarbejdere. I juletiden er der traditionelt stor efterspørgsel efter juletræer og pyntegrønt fra Pronstorf. ■ 

Landbrug og kvæghold – det var engang

 

På næsten alle slesvig-holstenske gods var det før i tiden nærmest en selvfølge at holde kvæg, f.eks. heste, køer, grise, får og høns. Den omsiggribende specialisering, der på et tidspunkt også holdt sit indtog i landbruget, har dog ført til, at man nu snarere koncentrerer sig om bestemte driftsområder, og det fik i 1998 Pronstorf Gods til at indstille kvægbruget. Kun en pony, en hest og et par fritgående høns vidner i dag om tidligere tiders kvæghold på godset. ■